Opgaver
Opgaver i meil.dk samler dine egne opgaver og opgaver fra projektrum ét sted. Du finder appen på min.meil.dk under Opgaver, og du kan oprette opgaver direkte fra e-mail, filer og chat.
Listerne i venstremenuen
| Liste | Indhold |
|---|---|
| Indbakke | Opgaver uden plan. Nye opgaver og opgaver oprettet fra e-mail, filer og chat lander her. |
| I dag | Opgaver planlagt til i dag eller tidligere, og opgaver uden plan med frist i dag eller tidligere. |
| Kommende | Opgaver planlagt til en senere dag, eller uden plan men med frist ude i fremtiden. |
| Planlagt | Projektopgaver, du har lagt her under Planlægning. |
| En dag | Opgaver, du har parkeret med En dag. |
| Log | Fuldførte opgaver, grupperet efter dag (I dag, I går, dato). Med Vis arkiverede ser du også arkiverede opgaver. |
Tallet ud for hver liste er antallet af åbne opgaver. Under listerne finder du Mine projekter og, i virksomhedskonti, Delte projekter — se Projekter og områder og Delte projekter.
Liste eller kanban
Åbn Visning øverst til højre og vælg Liste eller Kanban.
Liste viser opgaverne i rækkefølge. I I dag, Kommende, Planlagt og En dag grupperes de efter projekt, med Uden projekt og Delte opgaver som egne grupper. Træk en opgave for at ændre rækkefølgen, eller brug Flyt op og Flyt ned.
Kanban viser fem kolonner: Indbakke, Næste, I gang, Venter og Færdig. Træk en opgave til en anden kolonne, eller tryk på kolonnenavnet nederst på kortet. Kolonnerne hænger sammen med listerne:
| Kolonne | Havner i listen |
|---|---|
| Indbakke | Indbakke |
| Næste | Kommende |
| I gang | I dag |
| Venter | En dag |
| Færdig | Log (opgaven fuldføres) |
Kanban bruges ikke i Log.
Filtrér og søg
I Visning kan du også:
- filtrere efter Prioritet: Alle, Høj, Mellem eller Lav
- vælge Alle, Mine eller Projekt (det sidste i virksomhedskonti)
- slå Vis arkiverede til
- trykke på Opdater
Feltet Søg i opgaver filtrerer den åbne liste på titel, noter, kilde, projektnavn og tags. Find overalt (⌘/Ctrl K) søger i alle dine lister, også fuldførte og arkiverede opgaver, og lader dig hoppe direkte til en opgave, et projekt eller et projektrum.
Mærker på opgaven
Hver opgave i listen kan vise små mærker:
- kilde: E-mail, Fil, Chat, Projektrum, Afstemning eller Beslutning
- prioritet: Lav, Mellem eller Høj
- det projekt eller område, opgaven ligger i
- Forfalden, når fristen er overskredet, og Venter eller Blokeret for projektopgaver
- fremdrift i tjeklisten, for eksempel 2/5
Listeoverskriften tæller også forfaldne opgaver, for eksempel «7 opgaver · 2 overskredne frister».
Fuldfør, genåbn og arkivér
Tryk på cirklen foran opgaven (Fuldfør opgave) for at fuldføre den. Den flyttes til Log, og beskeden Opgavestatus opdateret giver dig en Fortryd-knap. I Log kan du åbne opgaven og trykke på cirklen igen (Åbn opgave igen). Når alt i I dag er gjort, viser listen «Dagens opgaver er klaret».
Egne opgaver kan også arkiveres uden at blive fuldført: åbn opgaven og tryk på Arkivér, eller tryk på Delete eller Backspace på en markeret opgave. Beskeden Opgaven er arkiveret har en Fortryd-knap. Arkiverede opgaver finder du i Log med Vis arkiverede, grupperet under Arkiveret uden gennemførelse, og du henter dem tilbage med Gendan.
Projektopgaver arkiveres i projektrummet, ikke fra Opgaver.
Når du er offline
Mister du forbindelsen, viser appen de senest indlæste opgaver med beskeden «Du er offline. Viser de senest indlæste opgaver.» Ændringer må vente, til du er online igen.
Tastaturgenveje
Tryk N for ny opgave, J og K for at bladre, X for at fuldføre. Se Tastaturgenveje.